Om klinikken

Duften af kaffe breder sig varmt i det lyse venteværelse. Underholdningen på tv-skærmen får dig næsten dig til at glemme, at du er hos tandlægen. For vi har arbejdet med at skabe venlige omgivelser og blandt andet fjernet lugten af nelliker, som mange forbinder med tandlæge og ubehag.

Her skal det handle om dine behov. Så da vi renoverede klinikken i 2006, skiftede vi alt ud og anskaffede det mest moderne udstyr. Resultatet er, at du får en smertefri behandling, og vi får de bedste arbejdsvilkår. Her kan du læse mere om udstyret: [link til høj kvalitet]

Hvis du synes, vi larmer lidt henne i receptionen, så er det bare fordi, vi er ved at sterilisere instrumenterne. Vi er stolte af vores hygiejne, derfor har vi valgt at arbejde med en helt åben sterilisation - og du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål.

Det skal være en god oplevelse for dig at gå til tandlægen. For at du kan føle dig tryg og i gode hænder, har vi indført kvalitetssikring. Vores kvalitetssikring er certificeret efter ISO 9001. Det er nemlig din garanti for, at dine tænder får den bedste behandling. Læs mere om vores kvalitetssikring her [link].

Men kom og hils på os til åbent hus, hvor du kan høre om de sidste nye behandlinger og teknikker. Du er altid velkommen til at komme forbi og få vurderet dit behov for tandlægehjælp - det er uforpligtende.

Vi glæder os til at se dig.